Et kursus for par, der ønsker at forstå hinanden bedre, komme ud af fastlåste mønstre og finde tilbage til den følelsesmæssige kontakt.
Måske elsker I hinanden, men oplever alligevel, at I igen og igen havner i de samme konflikter.
Den ene bliver vred, kritisk eller insisterende. Den anden trækker sig, forsvarer sig eller lukker ned. Og pludselig står I længere fra hinanden, selvom det egentlig ikke var det, nogen af jer ønskede.
3.750,- kr. pr. person.
Hold Me Tight hjælper jer med at få øje på det, der sker imellem jer – og finde en anden vej sammen.






Kurset er bygget op omkring Hold Me Tight, som er udviklet af psykolog og EFT-grundlægger Sue Johnson. Det er et pædagogisk parforholdsprogram med tilknytning og følelsesmæssig kontakt som omdrejningspunkt.
I skal derfor ikke bare sidde og lytte.
I arbejder sammen undervejs med samtaler, øvelser og konkrete redskaber, som hjælper jer med at gøre det, I opdager på kurset, anvendeligt hjemme i jeres eget parforhold.

Kurset er åbent for alle par. Samtidig er undervisningen tilrettelagt med særlig opmærksomhed på de udfordringer, ADHD kan skabe i et parforhold.
Det kan fx være, når aftaler bliver glemt, følelser hurtigt bliver intense, konflikter eskalerer, eller gode intentioner er svære at få omsat til handling i hverdagen.
Derfor arbejder vi ikke kun med indsigt og samtale. Vi gør det, I lærer, konkret, synligt og anvendeligt, så det bliver lettere at tage med hjem og bruge, når hverdagen tager over.
I behøver ikke have ADHD for at deltage – men hvis ADHD er en del af jeres relation, vil I opleve, at der er taget højde for det.

I behøver ikke vente, til parforholdet er ved at gå i stykker.
Kurset kan være for jer, der stadig har kærligheden, men savner nærheden. For jer, der er trætte af de samme konflikter. Eller for jer, der ganske enkelt ønsker at forstå hinanden bedre og passe på det forhold, I har.
Kurset består af 5 mødegange.
Prisen er 4.000 kr. pr. person.

